Details

Kategori: Latest

Træn med en verdensmester

Details

Kategori: Latest

Fællestræning i Struer Karate Klub

For at størke de jyske klubber i JKS, er det blevet besluttet, ar der fremover skal være en fællestræning cirka en gang om måneden. Her vil de jyske klubber på skift være vært for en lørdags- eller søndagstræning med skiftende teme.

Den første klub, der havde meldt sig som vært, var Struer Karateklub, nærmere bestemt Sensei Kenn Rasmussen. Der var programsat 4 timer i alt, med fokus på henholdsvis kata og kumite. Det var således med store forventninger, at vi fra Skanderborg Karateklub stillede med ikke mindre end 14 deltagere. (Indrømmet - der gik lidt sport i at se, hvilken klub der kunne bidrage med flest deltagere - og Skanderborg vandt æren denne gang).

Første punkt på programmet var en times kata for 10.-4. kyu. Temaet skulle vise sig at være Heian Shodan med alternativ bunkai. Artiklens forfatter sneg sig ind som spion iført rødt bælte, og kan dermed berette om en spændende time, hvor der visse steder kunne anes en vis mængde udfordringer, når vi pludselig skulle gå baglæns i stedet for forlæns. Som Kenn-sensei sagde: ”Det her giver jo ingen mening. Hvis der kommer en og sparker efter dig, så går du jo ikke frem og laver gedan barai, for så står du jo oveni modstanderen”. Derfor skulle vi nu prøve at flytte højre fod bagud, mens vi parerede med venstre arm. Også vendingerne blev vendt på hovedet, og vi drejede nærmest konsekvent den modsatte vej rundt af, hvad man normalt gør i kataen. Alle sekvenser blev afprøvet med modstander, så vi kunne se idéen med det hele, og ikke mindst se, at teknikkerne fra kataen også virker i kamp. Det blev dog hele tiden slået fast, at kataen er som den er, og at vi selvfølgelig ikke skal begynde at lave om på den, når vi skal til graduering eller stævne. Blot skulle vi se den med nye øjne gennem et ”anvendeligheds-filter”. Kenn-sensei var som altid rigtig god til at dele kataen op i bidder, og sikre sig at alle var med, inden han gik videre med næste sekvens. Så alt i alt en udfordrende alternativ kata-time, som jeg tror de fleste fik noget brugbart med hjem fra.

Efter de farvede bælter var der afsat halvanden time til kata for brun-/sortbælter. Jeg nåede lige ud at skifte bælte, men måtte dog bøde med 5 armbøjninger for at komme for sent til næste modul. Programmet stod på Kanku Sho med tilhørende bunkai. For mange en ny kata, men med så detaljeret en undervisning i de enkelte sekvenser, at jeg er sikker på at selv de mest garvede sortbælter også lærte noget nyt. Igen må jeg rose sensei for at gennemgå de enkelte dele meget grundigt, og ikke mindst forklare og vise anvendelsen af de enkelte teknikker undervejs. For eksempel sekvensen, hvor man ”kaster sig ned i gulvet og sparker bagud” - den blev på godt bornholmer-jysk bragt ned på jorden som to spark, med et stillingsskifte imellem, og ikke noget fancy konkurrence-show-off med spring. Til gengæld var der en imponerende stor andel af dagens deltagere, der havde held og / eller succes med at udføre 360-grader-springet, hvor man lander i kokutzu-dachi. Alt i alt et givende modul, hvor jeg tror alle kan tage noget ny viden med hjem. Om ikke andet, så ved vi nu, at der er 48 tællinger i Kanku Sho, og at nr 40 ikke er et spring.

Næste ting på programmet var kumite - der var oprindeligt afsat halvanden time til fælles kumite, men på dagen valgte sensei at dele det op, så der først var en time til 10.-4. kyu (mens vi andre holdt frokostpause), og derefter halvanden time til brun-/sort. Om Kenn-sensei nogen sinde fik frokost, står hen i det uvisse.

Kumite for brun-/sort blev indledt med en blid opvarmning ved Tonny-sempai, hvorefter vi startede med at gå lidt frem og tilbage over gulvet mens vi trænede kumite-teknikker af stigende sværhedsgrad. Hver enkelt teknik blev derefter afprøvet med makker, inden vi gik videre til den næste kombination af teknikker. Vi lagde ud med en enkel gyuaki-zuki, og fortsatte med kombinationer af gyuaki-zuki, kizami-zuki og oi-zuki. Under de parvise øvelser skiftedes vi til at være angriber og forsvarer; her skulle forsvareren øve sig i at flytte sig baglæns på forskellige måder: halve skridt, hele skridt, stillingsskifte. Ligeledes lærte vi at kigge efter huller i modstanderens angreb: ”hvis der er et hul, skal du bruge det, og ellers skal du gå væk”. Igen blev dét, som måske kan virke indviklet og svært, bragt ned på et plan, hvor alle kunne være med. ”Oss sensei, skal vi bruge handsker”? ”Næh, det er der ingen grund til, du skal bare lære at gå væk, hvis du bliver angrebet”. Til sidst skulle vi forsøge at ramme modstanderen, inden han satte sit angreb ind. Det virkede bedre for nogen end for andre. Vi var nogen, der var cirka lige hurtige, og hvis hænder havde retning mod det samme punkt. Det kan ikke anbefales. Men ellers var det en meget lærerig session, hvor jeg i hvert fald personligt fik et par gode fif til hvordan jeg skal placere mig overfor modstanderen, og hvad jeg skal kigge efter. Vi var ikke helt så mange til kumite som til kata, hvilket betød at der var ekstra meget tid for sensei til at rette detaljerne hos os hver især. Så for mit vedkommende fik jeg rettet både min kamae-stilling og min håndstilling. Rart, når man kan tage noget med sig hjem og øve sig på.

Næste fællestræning bliver afholdt i Hvide Sande den 12. eller 19. november, hvor Sensei Michael Lund vil have fokus på at øve teknikker til sportskarate. Dette som en oplagt mulighed for de, som kunne have lyst til at deltage i Suhari Cup i Holstebro den 27. november. Stævnet er åbent for alle, og således en god måde at komme i gang på, hvis man som begynder føler sig lidt usikker.

Tak for endnu en god dag i karatens tegn, og hermed min anbefaling til alle, begyndere som øvede, om at komme ud i de andre klubber og træne med. Det giver altid noget nyt at træne med nogle andre end du plejer, og måske høre tingene forklaret på en ny måde.

Eva Grøndahl,
Skanderborg Shotokan Karate.